FN og NATO i dansk regi
I 1945 blev Danmark befriet af De Allierede styrker efter 5 års besættelse, og landet blev senere et af de stiftende medlemmer af både FN og NATO. FN blev stiftet i 1945 og Danmark blev medlem af NATO i 1949. Danmark havde siden englandskrigene i 1800-tallet forholdt sig neutralt, men grundet opstarten på den kolde krigs problematikker, og opstarten på både NATO og Warszawapagten blev Danmark nødsaget til at slutte sig til enten Warszawapagten i østeuropa eller NATO, der var styret af 3 af hovedaktørerne fra 2.verdenskrig, Frankrig, Storbritannien og ikke mindst USA. Da Danmark først sluttede sig til NATO, var det med en del forbehold. Danmark var meget kritiske over for USA´s store militærbudget, der især bragte skepsis fra regeringsmagten (socialdemokratiet og de radikale). Denne aftale med militærbudget ser vi stadig som et problem i dag. Efter 9/11 valgte USA at hæve militærbudgettet til 2% af landets BNP, dette er der mange af NATO landene, der stadig ikke gør, deraf er Danmark inkluderet.
Retsopgørelsen efter 2. verdenskrig
Retsopgørelsen efter besættelsen var en betegnelse for den juridiske retfærdighed som bl.a. mange modstandsfolk søgte for dem som havde hjulpet eller haft en form for interaktion med tyskerne. Modstandsbevægelsen fangede og fængslede de formodede landsforrædere som de havde samlede i et arkiv kaldet centralkartotek, der var blevet oprettet over mistænkte. Efter krigens forløb var der diskussion om hvorvidt straffene for landsforrædere var for milde eller for strenge og vilkårlige.
Kvinder der havde været sammen med tyskere, også omtalt som “feltmadrasser” eller “tyskerpiger” blev oftest klippet skaldet for at udstille dem i samfundet som landsforrædere. var der en mistanke om at kvinderne var stikkere blev de likvideret. Størstedelen af centralkartoteket bestod af mænd der havde deltaget i det tyske militær under krigen samt andre danskere der under besættelsen havde arbejdet for den tyske besættelsesmagt fx som vagt. De blev oftest straffet med en forholdsvis kort fængselsstraf. De hårdest ramte var medlemmerne af terror korpset, som var et tysk kampmiddel som skulle bekæmpe sabotage samt andre modstandsaktiviteter. de var særligt aktive fra og med sommeren 1944, hvor de bl.a. stof bag adskillige mord i Danmark under besættelsen. De fleste danske medlemmer af terror korpset fik dødsstraf.
Folketinget efter besættelsen
I folketinget skete der overraskende få ændringer. Rundt i Europa kunne man se regimeskift og forfatningsændringer. De allerede etablerede partier nød især godt af dette. Dog begyndte der at ske større mistillid til regeringen, da man stadig ikke havde fået styr på, hvem der skulle sanktioneres efter krigen. Var det modstandsfolkene, der egentlig havde gået efter den lovgivning, der havde fundet sted? - Eller var det de danskere, der havde fulgt regeringens tidligere anvisninger og tilsluttet sig nazisterne.
Økonomien ændrer sig
USA spillede en vigtig rolle for at genopbygge økonomien i ikke kun Danmark men også resten af Europa. Fra år 1948-1951 uddelte USA store pengesummer ud til flere Europæiske lande, som var med til at genopbygge den internationale handel gennem Europa. Man kaldte det amerikanske hjælpeprogram for Marshall-planen opkaldt efter den amerikanske udenrigsminister George Marshall. I 1950’erne startede højkonjunkturen med at ramme det danske marked. Beskæftigelsen var høj, der var stor produktion og en høj materiel levestandard. Industrien sparkede specielt ind. Danmark eksporterede efterhånden flere industrielle varer end landbrugsvarer. Danmark var nu et industrisamfund efter flere år som landbrugsland. Der blev et øget behov for arbejdskraft, som gjorde mange kvinder nu kom ud på arbejdsmarkedet. I 1960’erne var både mand og kvinde på arbejdsmarkedet i mange familier, derfor overtog det offentlige mange af familiens opgaver, såsom at passe børnene i vuggestuer osv. det første til mange blev ansat i det offentlige og velfærdsstaten for alvor satte ind. Meget af det der skete i efterkrigstiden er grunden til Danmark fx. har en velfærdsstat som vi har i dag.
Kildeliste
https://indfodsretsprove.dk/spoergsmaal/efterkrigstiden/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsopgoeret/
https://indfodsretsprove.dk/spoergsmaal/efterkrigstiden/