Når du skal søge information på Internettet, f.eks. i forbindelse med tværfaglige opgaver, projektarbejde eller større skriftlige opgaver, så har skolen en række hjælpeværktøjer til dig.

Hver elev har et såkaldt "uni-login" (tildeles ved indmeldelse på skolen), som giver adgang til onlinedatabaserne via skolebaser.dk. Her kan du f.eks. finde en tematisk oversigt over en lang række områder, som der ofte arbejdes med i undervisningen (faktalink). Hvis du har mistet eller glemt dit uni-login skal du henvende dig på skolens kontor. Det er vigtigt, at du kender dit uni-login - du skal nemlig også bruge det til eksamen.

Du kan også altid søge information og materiale via Frederikshavn Bibliotek eller den landsdækkende internetportal bibliotek.dk.