9.april 1940
D. 9 april 1940 er den officielle dato for danmarks besættelse af tyskerne. Tyskernes grundlag til danskerne for besættelsen var at beskytte Danmark fra England. Danskerne var også selv klar over, at de ingen chance havde mod Tyskerne, og derfor lod Danmark tyskerne marchere over den danske grænse for at besætte det danske land. Dette var grundlaget for et politisk samarbejde med tyskerne, også kaldet samarbejdspolitikken.
29 august 1943
Samarbejdet brød sammen efter folkelig uro fik tyskerne til at stille en række krav, hvilket især var rettet mod de danske modstandsfolk, som udførte sabotage mod tyskerne. Det ville danskerne ikke gå med til, og derfor brød samarbejdspolitikken sammen 29 august 1943. Samarbejdspolitikkens ophør førte til aktionen mod jøder. Samarbejdspolitikken havde medført at der ikke var antisemitisk love, så der ikke var særlig diskrimination mod Danmarks jøder. Efter ophøret af samarbejdspolitikken kunne tyskerne nu begynde udryddelsen af alle jøder i Danmark. Selvom Danmark førte samarbejdspolitik med tyskerne indtil 1943, var jøde flugten fra Danmark med til at have stor betydning for Danmarks omdømme - nemlig hvilken side Danmark var på under 2. verdenskrig.
29 september 1943
Werner Best lod gennem sin rådgiver, G.F. Duckwitz (1904-1973), ledende danske socialdemokrater vide, at en aktion mod jøderne var forestående. Herefter blev advarslen spredt til de jødiske befolkningsgrupper og videre ud i samfundet. Nu rullede bolden for alvor.
Advarslen om den forestående deportation af de danske jøder nåede direktør i Udenrigsministeriet og departementschefstyrets leder Nils Svenningsen (1894-1985) om morgenen den 29. september 1943, hvorefter han indkaldte resten af departementscheferne til hastemøde.
Duckwitz rejste til Berlin for der at forsøge at overbevise den politiske ledelse om at afblæse aktionen. Argumenterne lød, at en gennemførelse af den nazistiske plan om total jødeudryddelse ville forværre det dansk-tyske forhold, fordi det kunne ende med at have stor indflydelse på de livsvigtige fødevaretransporter og generel handel mellem Danmark og Tyskland. Tyskland var nemlig ret afhængig og interesseret i de danske fødevarer, især landbruget. Men alle forsøg var forgæves. Hitler havde udsendt ordren, og den skulle gennemføres som befalet.
Efter advarslen havde bredt sig i det jødiske samfund, startede jødeaktionen øjeblikkeligt. De danske modstandsgrupper sørgede også for at planlægge flugtruter og transport over Øresund, samt indsamle penge til at kunne betale fiskerne der skulle sejle dem over. Udmeldingen om jødeaktionen udløste den danske modreaktion som gjorde at folk overalt i landet var villige til at hjælpe de danske jøder. Men det var ikke gratis at blive evakueret. Fiskerne krævede omkring 1300-1500 kr. per billet, i en tid hvor månedslønnen lå på ca. 400 kr om måneden. Dette gjorde det vanskeligt for jøderne at betale, der blev nødsaget til at bruge deres opsparing.
Alene mellem den 28. september og den 3. oktober kom mindst 871 flygtninge i sikkerhed på den anden side af Øresund.
1-2 Oktober 1943
Under den tyske besættelse af Danmark iværksatte besættelsesmagten natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 en aktion mod danske jøder. Formålet var at tilfangetage og deportere alle danske jøder til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt, hvilket blev en realitet for ca. 500 jøder fra Danmark.
Det hemmelige tyske politi under 2. verdenskrig, som går under navnet “Gestapo” stod til ansvar for arrestationerne af den danske jøder. Især Hans Vilhelm Adolf Juhl med øgenavnet “Gestapo-Juhl” var en af de bærende kræfter inden for den lokale Gestapo-afdeling i Danmark.
6-7 Oktober 1943
Da aktionen mod de danske jøder nu var begyndt, søgte mange jødiske familier mod fiskerbyen Gilleleje, som de kendte fra sommerferieophold. Presset på den lille by var den 6. oktober 1943 så stort, at det danske kystpoliti måtte afspærre og lukke havneområdet. Der var simpelthen så mange mennesker, der søgte tilflugt til denne lille by i et forsøg på at redde deres eget liv. De frygtede, at synet af hundredvis af mennesker med store mængder bagage ville tiltrække Gestapo fra Helsingør. Med havnen afspærret måtte de mange mennesker i stedet skjule sig i byen, bl.a. i menighedshuset og på loftet af Gilleleje kirke. Forsøget på at afspærre området var dog ikke nok, og Gestapo modtog besked fra de såkaldte danske stikkere. Da Gestapo ankom senere på aftenen, blev over 100 jøder arresteret.