D. 9. april klokken 14, 1940 læste Christian d. 10. en meddelelse op i dansk radio, hvor han fortalte at Danmark var blevet besat og at danskerne skulle forholde sig roligt over for de tyske soldater. Danmark blev angrebet på land, i luften og fra søsiden. Tyskerne så Danmark, som en mulighed for at komme over til Norge. På daværende tidspunkt var der ikke tv osv., derfor blev nyhederne sendt i radioen. Det var stadig tilladt at sende dansk radio, men der måtte ikke nævnes negative ting om Tyskland. Mange hørte derfor til BBC, hvor nogle indslag var på dansk, her måtte man sige sin mening.

I de første år af besættelsen var der ikke den store forandring. Børnene gik stadig i skole og legede som de gjorde normalt. De voksne gik på arbejde og handlede ind. Den store forandring var at der var tyske soldater rundt omkring i gaderne. Dengang var der pressecensur fra tyskerne, det vil sige, at det var tyskerne, der bestemte. Den tyske besættelsesmagt bestemte også, hvad der måtte stå i aviserne, og hvad der blev sagt i radioen. Det gjorde de for at fortælle folket, at Tyskland klarede sig godt i krigen. Men efter som tiden gik, blev hverdagen mere trist. Rationeringsmærker blev til, som var nogle madmærker man fik når man skulle ud at handle, dem kunne man så bytte til fødevarer, basalt som mel, mælk og havregryn. Der begyndte også at lyde luftalarmer, og når man hørte dem, så skulle man ned i sit beskyttelsesrum. Menneskene skulle begynde og rulle sorte gardiner ned for vinduerne, så tyskernes fjender ikke kunne finde vej over Danmark. Når alt var mørkt, så kunne fjenderne ikke se bygningerne fra deres fly, og dermed kunne de ikke smide bomber ned mod bygningerne, når de fløj hen over.  

Efter Danmark blev besat, indledte man et samarbejde med tyskerne for at kunne fortsætte hverdagen som dansker. Politikerne bevarede meget selvbestemmelse under besættelsen, ved at tilpasse sig tyskernes ønsker. På den måde fik tyskerne ikke overgreb over Danmark. Fordelene ved samarbejdet var at danskerne kunne fortsætte deres hverdag, som de også gjorde før besættelsen. Det var meget fredeligt. Ulemperne var at tyskerne opnåede økonomiske fordele ved det danske samarbejde. Samt at Danmark blev kontrolleret af få troppestyrker. Tyskerne fik også stor glæde af danskernes landbrugs- og industrivarer som blev betalt med penge fra nationalbanken, på grund af en aftale med tyskerne om at opretholde clearingkonto. 

Formålet med samarbejdspolitikken var at beskytte det danske samfund i en usikker tid, hvor landet var besat, og Anden Verdenskrig rasede i de europæiske nabolande. Det lykkedes det også at skåne Danmark for krigsødelæggelser. Økonomien blev holdt godt i gang ved samarbejdet under besættelsen, fordi at danskernes landbrugs- fiskeri- og industrivarer nemt kunne afsættes til Tyskland. Det vil sige at på trods af det hele, så har Danmark klaret sig rimeligt og har haft okay normale levevilkår under besættelsen. Dog blev forskellen mellem rige og fattige større.

Børn gik i skole som de plejede under besættelsen. Der var både drenge og pigeskoler, men de fleste gik på en skole, hvor begge af kønnene gik i samme klasse. Fagene var ikke de samme for piger og drenge. Pigerne skulle lære at sy, gøre rent og lave mad (det var deres pligt dengang), og drengene skulle lære at bruge værktøj og bygge møbler. Sådan var rollerne fordelt dengang. Når de fik fri fra skole, legede de udenfor med deres venner. Mange familier havde ikke så mange penge. Der var derfor mange børn, som ikke fik nyt tøj eller store fødselsdags- og julegaver. Der var også mange, som ikke kom på udflugter, som kostede penge.

For Tyskland var Danmark et vigtigt land at have på grund af “spisekammer” og den strategiske del af det. Da de kom til Danmark d. 9 april 1940, viste de en stor købelyst, fordi der var varer at få i Danmark, som ikke kunne fås i Tyskland. Det der var mest eftertragtet fra tyskernes side var madvarer, wienerbrød, chokolade og frugt. Udover madvarer var strømper og ure også meget eftertragtede. Efter eget udsagn, sagde tyskerne at de kom, som beskyttere mod engelsk invasion.

Den første del af besættelsen foregik forholdsvis roligt de fleste steder. Men efter 1944 og frem til befrielsen blev det farligt for danskerne, især i København og i de større provinsbyer. Hitler oprettede nazistiske terrorgrupper som udførte hævnaktioner på modstanderne. Mange danske politifolk blev arresteret og dette førte til lovløshed, hvor der pludselig ingen regler var eller nogen politimænd der kunne opdage ulovlighederne. 

Mange boliger var udstyret med mørklægningsgardiner og beskyttelsesrum var normalt. Nogen havde også mørklægnings lamper, som gav en mørkeblåt lys, så kunne lyset ihvertfald ikke ses udefra. Gadelamper måtte heller ikke være tændt udenfor om aftenen. Til dem som ikke have eget beskyttelsesrum, blev der bygget offentlige beskyttelsesrum. Derudover havde alle etageejendomme kælderen som beskyttelsesrum. Man lavede hul ind til naboejendommens kælder, til hvis ens egen ejendom styrtede sammen.

Dog var det ikke sådan for alle danskere under besættelsen. Der var forskel på at bo på landet og inde i byerne. Der befandt sig flere tyske soldater inde i byerne. På landet var det nærmest kun noget man hørte om eller læste i aviserne, og her mødte man sjældent tyske soldater i hverdagen. På landet var der heller ikke offentlige beskyttelsesrum, kun nogle valgte selv at lave et i deres kælder

Besættelsen førte til mangel på diverse ting som træ og tekstiler. Der var nogle som manglede tøj i så stor stil, at de blev nødt til at sy gamle gardiner og lagener om til noget nyt tøj. Deres møbler var slidte. Der var også mangel på brændsel, som gjorde at det var vanskeligt at få varmet boligen op og at få tilberedt mad. Folk fik et nødkomfur (et lille brændekomfur) i køkkenet, hvor man brugte tørv, brunkul eller noget andet til at varme det op med. Danmark slap dog stadig med hungersnød og sultedød. Manglen på gas gjorde også at folk kørte mindre bil, eftersom der ikke var nok benzin. 

Grundet mørklægningen under besættelsen, blev arbejdstiden på skibsværfter reduceret. Der blev blokeret for import af vare og industrimaterialer. For at bekæmpe arbejdsløshed, blev der indført en arbejdsfordelingsordning. Der kom godtgørelse til arbejdere hvis arbejdstid blev reduceret (gennem bidrag fra lønmodtagere og støtte fra staten). En del danskere fik arbejde i Tyskland eller Norge. Grundet blokeringen på import og rationering, var der mangel på stort set alt, det betød at man blev nødt til at genbruge alt der kunne genbruges. De arbejdsløse tjente på den måde lidt ved at indsamle “spild”. Det var landsforeningen til arbejdsløsheden bekæmpelse som stod bag det projekt. Der blev indsamlet f.eks. glas, papir, metal vare eller grøntsagsaffald som blev lavet til dyrefoder. Dermed kunne man bekæmpe arbejdsløsheden og manglen på varer samtidig. Der blev for eksempel genbrugt, elpære, glas som blev smeltet om og lavet til glasuld, som kunne bruges til isolering. Der blev genbrugt, konservesdåser fra madvarer som blev genanvendt til f.eks. olie eller maling. Og derudover blev aviser, pap og ugeblade gendannet til nyt papir, og gummivarer blev lavet til f.eks. slanger og cykeldæk. “Spile er ikke Spild – naar Spildindsamlingen faar det” - Sådan lød sloganet fra LAB. 

Tidslinje over Råbyhavndalgruppens aktivitet:

Hverdagen ændrede sig især for dem som under besættelsen oprettede Råbyhavndal-gruppen. Denne gruppe var en modtagergruppe, som udgjorde en af de mange led i den store kæde, der tilsammen udgjorde modstandsbevægelsen. Den bestod af 2 præster, 6 landmænd, en graver og en mekaniker. Gruppens aktiviteter var ikke voldelige, men gruppen ville ikke kunne forudse hvad, hvor ofte og hvad der blev modtaget fra luften. Medlemmerne i gruppen var dog klar over, at det kunne koste dem livet.