Besættelsen
Den 9. april 1940 blev Danmark besat. Allerede om morgenen marcherede de tyske soldater ind over den danske grænse og over Danmark hang der tyske bombefly. Det fik hurtigt politikerne til at overgive sig, og indgå i den berømte samarbejdspolitik, som kom til at ændre Danmark de følgende 5 år.
Mørklægning var en stor del af besættelsen, det trådte i kraft og stod i aviserne fra den 9 april, mange folk havde mørke rullegardiner, men der var få der blev nødt til at klistre sort papir på deres ruder. Det var ret mørkt indenfor, og mange steder havde man også mørklægnings lamper, det vil sige at pæren i lampen udgav et mørkeblåt lys, så det ikke kunne ses så tydeligt udenfor, hvis en dør eller et vindue skulle åbnes. Mørklægningen skulle ske senest klokken 20:00 for at undgå Danmark blev til et bombemål.
Der var intet lys i gaderne, gadelamperne måtte ikke være tændt, dette gjorde at de fleste danskere blev hjemme om aftenen, hvilket betød at mange danskere begyndt at læse bøger, derved voksede bog produktionen. Det styrkede også familiens fællesskab, at de var tvunget til at være sammen efter kl 20:00. Der blev oprettet beskyttelsesrum, og der blev bygget offentlige beskyttelsesrum hvor alle kunne søge tilflugt, hvis man skulle befinde sig udenfor ved en bombealarm. I de fleste etageejendomme fik man indrette kældrene som et beskyttelsesrum, på landet blev der dog ikke lavet offentlige beskyttelsesrum. Man mente simpelthen chancen for at blive bombet var mindre på landet, dette gjorde dog at mange selv lavede deres beskyttelsesrum.
Der var en anden fordel ved at bo på landet i forhold til adgangen til friske fødevarer, man kunne dyrke grøntsager, frugter og husdyr. I byerne blev de fattige hårdt ramt af varemanglen, gode daligevarer blev dyrere, mens de billige varer var dårlige og blev ramt af rationeringer.
Rationeringer var en almindelig ting under 2. verdenskrig og som krigen skred frem, blev rationeringerne mindre og mindre. Man uddelte rationeringer ved at uddele mærker, som man kunne bytte til en mængde af en bestemt varer. Benzin- og brændselsolie-rationeringer var en af de første rationeringer og det medførte en besværliggørelse af transportindustrien og til sidst var man nødt til at bruge damplokomotiver igen. Et andet punkt, hvor rationeringerne ramte hårdt, var på import markedet. Ting som gummi og kaffe, der generelt blev importeret fra sydlige lande, blev pga. krigen ikke importeret i samme mængder og derfor var man nødt til at rationere det og finde alternative metoder, som f.eks. ristet korn i stedet for kaffe og papir eller snoet halm i stedet for gummidæk.
Under besættelsen var husmoderen nødt til at bruge sin fantasi. Der blev genbrugt en del, især i hjemmene, hvor bla tøj blev syet og lappet. Brugt voksentøj blev lavet om til nyt børnetøj og stofrester blev lavet om til strømper.
Det rationeret køkken blev endnu en udfordring, som moren skulle tage højde for. De kødelskende mænd skulle lære at undvære deres kød og erstatte det med grøntsager. De fleste hjem havde en høkasse, som gjorde at de kunne spare en del på brændsel, da deres retter kunne nøjes med et hurtigt opkog på komfuret og derefter kom de ned i høkassen, hvor det blev færdiglavet.