Modstandsgruppen “Holger Danske” startede i baglokalerne til radiobutikken Stjerne radio. Inden gruppens begyndelse i 1943 var produktionen af illegale blade fra andre organisationer allerede i fuld gang. Holger Danskes produktion af illegale blade kom dermed som et supplement til den i forvejen udbredte produktion af bladene, men gruppens aktiviteter skulle senere vise sig at lede til organiseret sabotage samt likvideringer. 

Ejeren af radioforretningen “stjerne radio” hed Carl Munck. Han overtog forretningen i efteråret 1942 og den første han ansatte var hans ven Josef Søndergaard som senere skulle vise sig at blive lederen af Holger Danske. Radioforretningen blev lukket af tyskerne efter at de over flere omgange havde afspillet radioudsendelser fra den engelske radiostation BBC. 

Lederen Tom (rigtige navn: Josef Søndergaard) blev arresteret og fængslet pga et anonymt tip. Det startede med en ransagelse af hans lejlighed, hvor han i den sammenhæng blev arresteret og senere hen fængslet i Vestre fængsel. Han blev dog d. 8. aug 1943 befriet af hans medsarbortører under en befrielsesaktion i Vestre fængsel. Hans to hjælpere udgav sig for at være fra rigspolitiet og befriede på den måde Søndergaard. De havde endda ringet til fængslet i forvejen, hvor de fortalte hvordan de skulle afhøre Søndergaard på politigården. Efter førnævnte episode måtte de deltagende medlemmer i aktionen gå under jorden, og de måtte i sidste ende flygte til Sverige i 1943 hvor de blev indtil befrielsen i 1945. Gruppen “Holger Danske” blev dog ført videre af de resterende medlemmer og voksede sig blot større og større til næsten 500 medlemmer ved befrielsen.

Den danske modstandsgruppe Holger dansker stod primært for likvideringer af stikkere og lavede sabotageaktioner. Deres største bedrift var klart likvideringer af stikkere, hvor de i alt gennem besættelsen udførte ca. 200 likvideringer. 

De udførte mere end 100 sabotageaktioner som kun udgjorde 5,5 % af de samlede sabotageaktioner, modstandsgruppen BOPA var klart førende på sabotageaktioner, idet at de lavede langt flere sabotageaktioner end Holger danske. En forklaring på dette, kunne være at Holger danske er en gruppe bestående af almindelige borgere som ønskede at kæmpe for Danmark, hvorimod BOPA var en kommunistisk gruppe. Derfor var likvideringer en "nemmere" opgave for Holger danske.

Modstandsgruppen bestod af ca. 350 medlemmer i slutningen af 1945, gennem krigens forløb mistede 64 af medlemmerne livet. Deres arbejde under besættelsen var meget risikabelt og de kæmpede hårdt for Danmark og vores interesser. 

De to mest kendte sabotageaktioner ud af mange, var sprængningen på Forum-hallen d. 24 august 1943 og sprængningen på B&W i 1944.

Gruppens udbredelse i Danmark var stor, der var mange små grupper fordelt rundt i København og nogle få andre steder i landet, dermed kendte medlemmerne ikke nødvendigvis hinanden. Det var taktisk smart, idet at hvis en enkelt gruppe blev opdaget, kunne de resterende grupper fortsætte. Derfor var denne modstandsgruppe meget stærkere end mange andre modstandsgrupper, netop fordi de var mere sikret ved at være opdelt i små grupper, dog havde de deres fælles mål som de kæmpede for alle sammen.

De mange likvideringer som modstandsgruppen Holger Danske foretog sig i perioden 1943-1945 satte store psykiske præg på modstandsfolkene. Under besættelse blev omkring 400 danskere likvideret af Holger Danske, fordi de var mistænkt for at have samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Traumerne fra likvideringerne var for mange modstandsfolk, heriblandt flammen og citronen, en stor byrde som de skulle leve med. Konceptet  om at myrde civile danskere, som selv havde en familie, var på mange måder svært at acceptere.

Samtlige modstandsfolk havde en familie, som i mange tilfælde kendte til deres deltagelse i Holger Danske. Grundet den tyske besættelsesmagt, var det ekstremt farligt for både modstandsfolkene og deres familie at tilkendegive deres identitet, fordi at straffen for forræderi mod tyskerne som regel indebar død eller slavearbejde i koncentrationslejre. Derfor var det også traumatiserende for familierne, fordi de skulle leve i konstant frygt for deres sikkerhed.

Flere fra Holger Danske begik selvmord efter krigens slutning pga. ubærlig traumer. De mange mord som modstandsfolkene havde på samvittigheden medvirkede til en ustabil psyke, som påvirkede deres hverdag ekstremt. For nogle hjalp det at fortælle om deres samvittighed og holde foredrag for at belyse det psykiske problem. For andre blev det til flere måneders indlæggelse på psykiatrien og utallige psykologsamtaler. Der er ingen tvivl om at traumerne var ekstreme, og desværre kunne nogen ikke udholde smerten, og valgte derfor at tage sig eget liv. 

Skyldfølelsen var stor da den legendariske duo Flammen og Citronen ved en fejltagelse dræbte en uskyldig dreng. Det var d. 19 april 1944, hvor Holger Danske havde planlagt et angreb på Gestapo, det tyske hemmelige politi, uden at tjekke hvem, som var til stede. Til deres uheld, viste det sig at to unge drenge var i selskab med tyskerne. Det var først da man havde udført likvideringen, at man fandt ud af at en dreng var død. Det var en tragisk dag for modstandsgruppen, og ifølge Flammen "gik noget i stykker" inde i ham selv.

Der er desværre kun få nulevende modstandsfolk tilbage i Danmark, og heldigvis findes der mange interviews på YouTube, som gengiver deres historier. De mange oplevelser fortælles nu på tværs af generationerne, og er med til at fremhæve den vigtige del af vores historie. Samtlige videoer, billeder og historier fra modstandsbevægelse er med til at tydeliggøre det mod og den stolthed det krævede at udføre disse farlige likvideringer. Det er derfor vigtigt at vi ikke glemmer dem, som kæmpede for vores suverænitet. Dem som nægtede at overgive sig til tyskerne, på trods af deres størrelse. Og dem som ikke opgav håb.

Klik her for at høre mere om hvordan en stikkerlikvidering foregik:
https://www.youtube.com/watch?v=x1phx-EXVZ8&feature=youtu.be