Besættelsen
Danmark blev besat den 9. april 1940 af Tyskland. Hurtigt vurderede regeringen i København, at den tyske overmagt var for stor. Nu var Danmark altså et besat land, som var kontrolleret af det nazistiske Tyskland.
Økonomi
Markedsmekanismen blev sat ud af kraft under besættelsen.
Staten greb ind for at regulerer økonomien, så der på den ene side blev sikret den samlede befolknings forbrugsmuligheder, men så på den anden side skulle staten sikre, at de ikke greb unødigt ind i de økonomiske strukturer.
Under krigen skete der kraftige prisstigninger. Direktoratet for Vareforsyning afgjorde hvilke virksomheder, der kunne få del af importen af råvarer.
September 1939 hvor krigen udbrød stod Direktoratet for rationering, hvor hver enkelt borger fik tildelt rationeringsmærker for varer der skulle spares på, for eksempel varer som fedtstof, sukker og brændsel.
Industrivarer og fødevarer fald i kvaliteten da de måtte produceres med erstatningsmaterialer. Denne produktion gavnede dog til mere arbejdskraft, som gavnede beskæftigelsen.
Tyskerne havde en stor efterspørgsel på fødevarer, derfor oplevede landbruget og fiskeri gode tider i Danmark. Nogle industrivirksomheder oplevede også gode tider, da de producerede for den tyske rustningsindustri. Der var på samme tid virksomheder som måtte bukke under, da de forhandlede produkter som gik hen og blev uopnåelige.
I besættelsens første år skabte de manglende forsyninger og den faldende økonomiske aktivitet svære arbejdsløshedsproblemer, hvor danskere udførte arbejdet på især den jyske vestkyst. Dette blev dog bedre med tiden, da besættelsesmagten satte befæstningsarbejder i gang, det gavnede de danske arbejdere og virksomheder.
I 1943-1944 opnåede man næsten fuld beskæftigelse, dette var fordi at befæstningsarbejdet i visse perioder beskæftigede over 50.000 samt de omkring 10.000 danskere som fik arbejde i Tyskland.
Landbrug:
De store gårde klarede sig rigtig godt, trods hårde vintre og mangel på gødning og foderstoffer. Landbrugets manglende motorisering blev en fordel, en tid med mangel på olie, hvor 500.000 arbejdsheste holdt produktionen i gang. Hjemmemarkedet blev derfor dækket med danske produkter og overskuddet solgtes til Tyskland og de andre nordiske lande. Eksportpriserne steg med 100% i løbet af det første besættelsesår, og i den resterende tid endda en flerdobling.
Fiskeri:
Fiskeindustrien klarede sig også meget godt, trods manglende ressourcer såsom diesel. Priserne steg, og eksporten til Tyskland femdoblet, det svarede til 60% af den samlede fangst, eller 18% af tyskernes forbrug. Det gjorde denne industri et oplagt mål for sabotage Generelt var fiskeriet et farligt erhverv, og hen ved 200 mennesker mistede livet på Nordsøen som følge af minesprængninger og flyverangreb.
Rationering
Man indførte rationering for at spare på de vigtige naturressourcer og for at undgå at der blev hamstret. Den danske økonomi var svækket pga den tyske handelsblokade dog havde regeringen forbedret sig og købt et lager af de vigtige naturressourcer. Rationeringsmærker kunne også købes på det sorte marked med risiko for at blive taget med falske Rationeringsmærker.
Manglen på varer medførte, at man begyndte at fremstille erstatningsvarer. Man begyndte F.eks. at anvende fiskeskind til sko, da der blev mangel på læder. Samtidig brugte man tørv fra moser til at varme op med i stedet for kul. Man lavede erstatningskaffe af roer, cikorie og byg. Erstatningsvarerne var ofte ikke af særlig god kvalitet. Til gengæld betød det, at bestemte slags varer - såsom sko - stadig var at købe i forretningerne. Samtidig medførte fremstillingen af erstatningsvarer, at mange arbejdsløse fik arbejde.
Levevilkår under besættelsen
Danskerne måtte under kriger indrette sig efter de tyske soldaters tilstedeværelse i hverdagsbilledet. Det var en mentalt svær tid for danskerne.
Gaderne i Danmark blev mørkelagt, så det ikke var muligt for fly at navigere om natten ved hjælp af lys fra større byer.
Tyskerne indførte en streng censur af dagblade, aviser, radiostationer osv. Det var altså nu forbudt, at de forskellige medier måtte kommenterer på tyskerne med en nedladende tone. Medierne måtte altså kun trykke nyhederne med en objektiv anskuelse, hvor de skulle formå næsten ikke at kommentere på det eller udtrykke en skæv holdning til tyskerne. Det blev derfor under besættelsen udbredt, at der blev skrevet mellem linjerne, samt bruge sproget til indirekte at kritisere tyskerne.
